En glutenfri diæt
Artikler
For langt de fleste glutenfrie bageprojekter er FiberHUSK® en gave, der gør det nemmere at bage luftige brød, sprøde tærtebunde og delikate kager.
FiberHUSK ® suger væske til sig svarende til mere end 40 gange sin egen vægt, og på den måde medvirker de små fibre til at bevare luftighed og konsistens til dit brød og andet bagværk.
Hvis du lever glutenfrit, kender du helt sikkert til de udfordringer, der er med at bage godt, glutenfrit brød og samtidig sikre, at du får fibre nok i din kost. Her kan FiberHUSK ® være en stor hjælp, for fibrene fra FiberHUSK ® kan, når du bruger dem på den rigtige måde, have næsten samme effekt i dit brød, som gluten ellers har, når du bager.
Gluten er nemlig et protein, der danner et net i din dej og på den måde samler dejen, så du får et godt sammenhængende brød. Når du bager glutenfrit, mangler du som udgangspunkt glutenproteinet i din dej, og udfordringen er derfor at få dejen til at hænge godt sammen. Her kan FiberHUSK® være en hjælp fordi den, ved at suge væske til sig, samler dejen og gør den spændstig, og på den måde får du en struktur i dejen, der minder om gluten.
Derfor har vi her samlet nogle tips til, hvordan du bager godt, glutenfrit brød og bagværk med FiberHUSK ®. Læs også med fordel vores generelle artikel om at lave mad med FiberHUSK ®.
Der findes rigtig mange meltyper, som du kan bruge til glutenfri bagning. Som udgangspunkt skal du til dit bagværk altid arbejde med 2 eller 3 meltyper som minimum. Det hjælper dejstrukturen på vej. Samtidig er det en god idé at vælge en forholdsvis let og en forholdsvis grov meltype. Her er en liste over mulige glutenfri melsorter, som alle sammen kan bruges sammen med FiberHUSK ®.
Havremel: Havre er naturligt glutenfrit og har et højt fiberindhold. Det er derfor godt til glutenfri bagning. Husk at vælge havremel som er deklareret glutenfrit.
Rismel: Rismel fås både som almindeligt mel og fuldkornsmel. Ris er også glutenfrit og har et højt indhold af stivelse, som er godt for din dej.
Kikærtemel: Kikærtemel er en klassiker indenfor glutenfri bagning og er længe blevet brugt i det mellemøstlige og syditalienske køkken. Kikærtemel består af malede, ikke udblødte kikærter, og er for eksempel basen i den italienske ret socca. Det er et slags fladbrød, der minder om en pizza.
Quinoamel: Quinoa er et frø, og derfor også naturligt glutenfrit. Quinoa kan også males til mel og fungerer godt sammen med FiberHUSK ®.
Boghvedemel: Det lille frø som du kender fra træerne, indeholder heller ikke gluten og er ofte brugt i glutenfri bagning. Det kan have en lidt skarp bismag, hvorfor det følges bedst ad med andre glutenfri meltyper.
Majsmel: Majsmel findes i rigtig mange færdiglavede glutenfrie produkter og giver god fylde i dejen.
Når du bager med FiberHUSK ®, så brug gerne 2-3 meltyper sammen med, så du får en god spændstighed i din dej. Samtidig anbefaler vi at veksle mellem en fiberholdig meltype og en, der er mindre fiberrig.
Du kan for eksempel med fordel benytte dig af disse grundmål:
200 g havremel
100 g almindeligt rismel
10 g FiberHUSK ®
1 knivspids salt
Skal det være en tærtedej, kan du tilsætte 1 æg, 3 spsk. olivenolie og 1 dl vand. Kom det hele op i en skål, bland det sammen og rør det op. Smør en tærteform med lidt olie, rul dejen ud, kom den i tærteformen og prik den med en gaffel. Bag i 10 minutter inden du kommer fyld i.
Vil du bage boller, kan du doble portionen op, tilsætte 25 g gær, 1 æg, 7 dl vand og evt. en revet gulerod eller rødbede eller lidt gode krydderier som kardemomme eller kanel. Her skal du sørge for at komme de våde ingredienser i først, røre gæren ud og først herefter tilsætte de tørre ingredienser samlet. Sørg for at røre dejen grundigt og lad den hæve til dobbelt størrelse inden du deler dejen op til boller.
Det skulle gerne give cirka 12 boller. Bag dem i ovnen ved 200 grader varmluft i cirka 15 minutter.
Ja, det kan du i princippet, men det du skal være opmærksom på er, at FiberHUSK® påvirker væskebalancen i dejen. Derfor skal du altid komme det sammen med de tørre ingredienser først og derefter sammen med det våde for det bedste resultat og samtidig overveje at tilsætte mere væske. En tommelfingerregel er cirka 1 dl vand ekstra per 10 g FiberHUSK ®.
Ja, det kan du. Mere er ikke bedre, når det kommer til FiberHUSK® og vi anbefaler, at du altid vejer præcist af, når du bager med FiberHUSK®. Kommer du for meget ved, vil dejen nemlig blive tør, og den risikerer at knække og ikke kunne hænge sammen.
Start altid i de små og gå op i fem grams-intervaller: begynd altid med 5 gram i din opskrift. Med FiberHUSK® er lidt også godt.
Artikler
Artikler
Artikler