fiberhusk, kammerjunkere, glutenfri

Glutenfrie kammerjunkere

Lav de lækreste søde kammerjunkere helt uden gluten og med fibre. Perfekt til koldskålen eller knust med flødeskum og bær som en skøn sommertrifli.  

Glutenfrie kammerjunkere 

Ingredienser

Lav de lækreste søde kammerjunkere helt uden gluten og med fibre. Perfekt til koldskålen eller knust med flødeskum og bær som en skøn sommertrifli.  

75 gram sukker 

2 store æg 

50 gram smør 

1 citron 

1 tsk vaniljepulver 

100 gram havremel 

175 gram rismel 

15 gram FiberHUSK®  

1 tsk bagepulver 

1/3 tsk salt 

Sådan gør du

Smelt smørret i en lille gryde, og lad det køle af. 

Pisk æg og sukker sammen ved høj hastighed. Tilsæt det smeltede smør.  

Riv citronskallen, hak den fint, og kom ned i dejen. Pres nu saften af den ene halvdel af citron ned i dejen også.  

Bland alle de tørrede ingredienser godt sammen i en skål, og kom det derefter op i de våde ingredienser.  

Lad dejen ælte ved mellem hastighed i cirka 5 minutter. Dejen skal føles tør.  

Lad den hvile i køleskabet, gerne i et par timer.  

Sæt ovnen på 175 grader. 

Tag dejen ud, og tril den til kugler af cirka 1,5 cm i diameter. Bag dem i ovnen i ti minutter. Tag dem ud af ovnen, og skær dem over. Bag dem igen i 10 minutter, eller til de er gyldne.  

Tag dem ud, og lad dem køle af på en bagerist.