Madpakkebrud

Cirka 12 styk

Madpakkebrud med kylling og gulerod eller tomat og skinke

Bløde og fyldige boller med kylling og gulerod eller tomat og skinke, der er perfekte til madpakken eller sammen med en god suppe.

Madpakkebrud med kylling og gulerod eller tomat og skinke

Cirka 12 styk

Dejlige bløde boller med masser af smag og fylde. Perfekte til madpakken eller sammen med en god suppe. Bag dem også til børnene, når de skal på udflugt, eller når du har brug for morgenmad, der er nem at spise på farten.

Ingredienser: 

  • 30 gram gær 
  • ½ liter mælk 
  • 400 gram hvedemel 
  • 200 gram fuldkornshvedemel  
  • 1 tsk flagesalt 
  • 1 tsk paprika 
  • ¼ tsk løgpulver  
  • 4 æg 
  • 15 gram FiberHUSK® 
  • 2 spsk Sesamfrø (kan udelades)  
  • Husk muffinforme! 

Med kylling og gulerod 

  • 100 kyllingestrimler  
  • 200 gram friskrevet gulerod 

Med tomat og Skinke  

  • 200 gram skinketern 
  • 100 gram hakkede soltørrede tomater 

Opskrift på madpakkebrud – Sådan gør du:

Varm mælken op, til den er lillefingervarm, og opløs gæren heri. Mælken skal være lun – ikke varm.  

Bland mel, salt, paprika, løgpulver, salt og FiberHUSK® sammen i en skål, og stil til side.  

Pisk æggene med en gaffel i en anden skål, og tag en smule fra til at pensle bruddene med.  

Kom æg, mælk, tørre ingredienser og enten kyllingestrimler og gulerod eller skinketern og soltørrede tomater op i en røremaskine, og kør dejen ved middel hastighed i 10 minutter.  

Når dejen har samlet sig, lader du den hæve, til den har dobbelt størrelse, det tager cirka en time.

Sæt ovnen på 200 grader varmluft, og fordel bollerne med to skeer på en bageplade med bagepapir.

Pensl med æg, drys med sesamfrø, og bag nu i ovnen i 15 minutter, eller til de er gyldne og gennembagte.