glutenfri kyllingefrikadeller

Glutenfrie kyllingefrikadeller med FiberHUSK®

Disse glutenfrie kyllingefrikadeller med ekstra fibre er et velsmagende alternativ til de klassiske frikadeller. Perfekte til både frokost og aftensmad. De er nemme at lave og fulde af smag fra frisk persille og parmesanost, og med tilføjelsen af FiberHUSK® får du lidt ekstra fibre i kosten.

Til 2-4 personer 

Ingredienser 

400 gram hakket kyllingekød 

10 gram FiberHUSK® 

1 bundt hakket bredbladet persille 

30 gram revet parmesan 

1 tsk. salt 

Et godt drys peber 

1 stort æg 

Olie til stegning 

Fremgangsmåde 

Kom alle ingredienserne op i en skål, og bland dem godt sammen med en grydeske. 

Lad farsen hvile i 10 minutter. 

Varm en pande op, og tilsæt lidt olie. 

Gør fingre og ske våde. Form frikadellerne i hånden, og steg dem på panden i cirka 3-4 minutter på hver side, indtil de er gyldne og gennemstegte. 

Servér de glutenfrie kyllingefrikadeller med en frisk salat, kartofler eller en lækker dip. De er også velegnede til madpakken dagen efter.